Handyman er faktisk en engelsk betegnelse, der kan deles op i to ord: handy = praktisk og man = mand på dansk. Sammenfatter man det, så fås, at en handyman er en praktisk mand eller en altmuligmand. På https://sproget.dk/lookup?SearchableText=handyman kan du finde mere information om en handyman.
Mange handymen der driver eget firma, har ofte en håndværksmæssig uddannelse bag sig, fx elektriker, maler, murer, snedker, tømrer eller vvs. Tillige har nogle handymen også uddannelse og erfaring inden for markedsføring, it, økonomi, moms eller skat.
En handyman med eget firma har som regel mere end 5 års erfaringer. Nogle handymen har opbygget en mangeårig ekspertise inden for et eller flere håndværksfag, service og/eller haveanlæg.
For at en handyman kan leve af sin profession kræver det, at vedkommende er god til at kommunikere, markedsføre sig, opnå kunders tillid og skaffe sig nye kundeopgaver. En anden vigtig side er også, at vedkommende skal kunne sætte sig ind i og mestre de administrative discipliner, fx it, økonomi, moms og skat.
En handymans arbejde spænder fra at undersøge, vedligeholde, indkøbe, reparere, renovere, forny og lettere byggearbejde indvendigt og udvendigt i en bolig eller i en have. En handyman kan ofte udføre mange forskelligartede opgaver inden for håndværk, service og have – se neden for:
Håndværk:
– El
– Låse
– Maler
– Murer
– Snedker
– Tømrer
– VVS
– Kontakte en håndværker for kunde
– Kan hjælpe et håndværkerfirma
Service:
– Affaldssortering
– Affaldsbortskaffelse
– Cykeloprydning
– Flytning
– Montage
– Rengøring
– Saltning og snerydning
– Vinduespudsning
Have:
– Anlæggelse af have
– Anlæggelse af indkørsel
– Blomster
– Buske
– Fejning
– Græsplæner
– Hække
– Træer
– Ukrudt
En handyman kan arbejde flere forskellige steder og have forskellige titler – se neden for:
– Privat: Familie/ven: Gør-det-selv-mand
– Ansat: Gårdmand, vicevært, pedel
– Erhverv: Handyman – uden regning
– Erhverv: Handyman – med regning
Du kan finde en handyman ved at foretage en google-søgning med angivelse af en søgetekst, fx handyman hjælp amager. Efter at have læst om de forskellige handymen på deres hjemmesider, så vælger og kontakter du den handyman, som du mener ville kunne løse din opgave.
Hvad en handyman koster, afhænger af om den ønskede handyman er privat, ansat, erhverv med eller uden regning – se neden for:
– Privat: Familie/ven: Gør-det-selv-mand: Ingen betaling
– Ansat: Gårdmand, vicevært og pedel: 150-250 kr./time
– Erhverv: Handyman u. regning: 150-450 kr./time
– Erhverv: Handyman m. regning: 400-700 kr./time
– Erhverv: Håndværker m. regning: 700-1200 kr./time
Hvis du har flere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Karsten i Servicerådgiveren.